Café Blom - en social café
Cafe Blom er en fredelig oase tæt på Nørrebros Runddel. Midt i den pulserende storby finder du en kældercafe med bløde sofaer, malerier på væggene og dæmpede toner fra ghettoblasteren. Her kan du nyde en kop te eller kaffe i hyggelige og rolige omgivelser.
Hvad enten du er mand, kvinde, ung eller ældre, kan du besøge cafeen, som har eller har haft angst, depression eller OCD. Som pårørende er du også meget velkommen i Café Blom.
Hos personalet vil du opleve forståelse for det, at leve med en psykisk lidelse, det betyder dog ikke, at der kun bliver snakket om sygdom. Cafeen byder også på en række forskellige aktiviteter som for eksempel foredrag, udflugter med mere. Tonen er uformel og atmosfæren afslappet
Der vil altid være en projektmedarbejder, frivillig eller praktikant til at tage imod nye gæster. Her snakkes om løst og fast, både emner der er relateret til sygdom og til livet i øvrigt. Her grines og pjattes også om ting der intet har med sygdomme og sagsbehandling at gøre.
Kig forbi – vi glæder os til at se dig og du er mere end velkommen.
- Stine
- Arne
- Tine
Kommende Aktiviteter
Seneste nyheder
-
Café Blom har fået ny hjemmeside!31 Juli 2011
-
Foredragsrække i Café Blom21 Juli 2011
-
Så er der jazz i byen - tirsdag d. 5/704 Juli 2011
- 1
- 2
- 3
Om Café Blom
- Cafe Blom holder åbent mandag og onsdag kl. 14 – 18.
- Du kan finde os på Julius Bloms Gade 17, 2200 København N
- Pårørende er også velkomne i Cafe Blom
- Cafeen er ikke et rådgivningscenter, men der kan findes materiale fra Angst–, OCD- og DepressionsForeningen
- Fællesforeningen for OCD, Depressions- og Angstforeningerne - ODA, står bag Café Blom.
- Hvis du ønsker flere oplysninger om Café Blom, kan du kontakte sekretariatet i ODA på telefonnummer: 31 35 18 38
