Regionsformand tager ODAs krav om lige adgang til psykologhjælp med til økonomiforhandlinger
Skrevet af Kristine Tirsdag, 08. juni 2010 12:58
Danske Regioners formand Bent Hansen mener, at ODAs underskriftsindsamling for lige adgang til psykologhjælp er et vigtigt initiativ. Så vigtig, at regionsformanden tager ODAs krav om lige adgang til psykologhjælp med til de forestående økonomiforhandlinger mellem regeringen, regionerne og KL. ODA er begejstret for regionsformandens opbakning. Nu er det tid til, at opbakningen bliver omsat til praksis hele vejen rundt om forhandlingsbordet.
Bent Hansens udmelding kom på Det Sociale Netværks konference på Christiansborg den 1.juni. Konferencen stillede skarpt på psykiatriens fremtid set med økonomiske briller. Formand for Kommunernes Landsforening (KL) Jan Trøjborg og Socialminister Benedikte Kiær gav også deres bud på sammenhæng og sikring af ressourcer i psykiatrien.
Regionerne fortaler for shared care i psykiatrien
Formand for Danske Regioner Bent Hansen talte varmt for indførelsen af behandlingsmodellen shared care i psykiatrien. En model som fokuserer på opsporing og en tidlig behandlingsindsats. Bent Hansen pointerede den klare samfundsøkonomiske gevinst ved shared care - mellem 10 – 20 % kan fastholdes på arbejdsmarkedet. ODA har længe peget på shared care som en løsningsmodel og håber, det bliver gennemført. Shared care vil også få stor betydning for den enkelte patient, som opnår forbedret diagnosticering og færre sygedage.
Målet med Det sociale Netværks konferencen var at fremlægge krav til økonomiforhandlinger i en tid, hvor psykiatrien længe har været stærkt økonomisk underprioriteret i forhold til de fysiske sygdomme.
ODA er medlem af Det sociale Netværk og hæfter sig positivt ved at behandlingsmodellen shared care og lige adgang til psykologhjælp var på dagsordenen til konferencen. Nu er det politikernes tur til at gøre ord til handling. Du kan også gøre en indsats ved at støtte med en underskrift for lige adgang til psykologhjælp på www.psykologhjælp.nu
Om ODA
Seneste nyheder
-
ODAs nye logo er fundet01 Juli 2010
-
Regionerne har indgået økonomiaftale for 201122 juni 2010
- 1
- 2
- 3
- 4