Onsdag, februar 08, 2012

Her kan du søge på sitet

Patienter i 24-timers protestaktion

Patienter i 24-timers protestaktion på Langelinie 23-24. maj

Patientorganisationen ODAs alternative havfrue slog lejr på Langelinie i København. Målet var at sikre lige adgang til psykologbehandling for mennesker med psykiske sygdomme. Derfor har ODA også iværksat en underskriftsindsamling på www.psykologhjælp.nu.

Underskrifterne vil forhåbentligt ændre, at vi lader en kvinde med depressioner sejle sin egen sø, blot fordi hun runder 38 år. At hun herefter ikke kan få en henvisning til en helbredende psykologbehandling, men selv må stå med regningen?  Vi lader jo ikke manden med et brækket ben betale for sin gips, blot fordi han fylder 45.

ODA, der repræsenterer patienter med OCD, depression og angst, står uforstående over for regions- og folketingspolitikerne, som trods løfter massive løft i psykiatrien og hensigtserklæringer om at udvide adgangen til psykologhjælp, stort set ikke rykker sig ud af stedet.

"Ordningen er så diskriminerende, at det skriger til himlen", udtaler Marianne Ipsen næstformand i ODA og aktivist på kajen ved Langelinie.

"At lægge hindringer i vejen for psykiatriske patienter chancer for at blive rask er ikke bare urimeligt og uansvarligt. Det har også et væld af personlige, familiemæssige og økonomiske omkostninger.  Ikke mindst i forhold til samfundsøkonomien. Over halvdelen af dem, der ryger på førtidspension, lider af en psykisk lidelse"

ODA_-Den_Lille_Havfrue_-_komp_MI

ODA har i en aktion ved Langelinie placeret "Havfruen ODA", siddet et døgn i kampen før adgang til psykologhjælp.

"Symbolsk sidder den lille Havfrue alene på en sten midt i mellem Regionernes Hus og Christiansborg, uden stemme. På den måde deler hun skæbne med flere hundrede tusinde danskere, der i dag ikke bliver hørt og som ikke kan få den anbefalede behandling af deres sygdom," udtaler ODA's formand Christian Nyholm

Mens den Lille Havfrue er blevet sendt til Kina for at repræsentere Danmark og danskerne - verdens lykkeligste folk. Samtidig lider over 400.000 danskere af psykiske lidelser som f.eks. depression, angst eller OCD  - og de er ikke lykkelige. De invalideres fysisk, mentalt og socialt af deres sygdom.

Vi har ikke råd til at vente med at rette op på uligheden. Vi skal have lige adgang til psykologhjælp.NU

Læs mere om kampagne og om programmet på www.psykologhjælp.nu

For yderligere information kontakt venlig

Christian Nyholm, Formand Fællesorganisationen ODA, 40458021

Kasper Tingkær, Sekretariatsleder Fællesorganisationen ODA kasper@obasen - 26 20 34 19

Kristine Liljenberg, Fællesorganisationen ODA  Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.   -33 12 47 27/ 22 28 89 09

Om ODA

ODA - Fællesorganisationen for OCD-, Depressions- og Angstforeningerne. ODA arbejder for at forbedre forholdene for patienter og pårørende med ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme.

Login Form