Lørdag, maj 19, 2012

Her kan du søge på sitet

Politik

ODA-Kronik: Huskeseddel til regionskandidaterne

Psykiatrien står højt på regionspolitikernes dagsorden under regionsvalgkampen. Løfter om forbedringer på behandlingssiden er mange og kommer fra alle sider.

De 500.000 danskere, der lider af depression, angst eller OCD, forventer handling, når krydset er sat og de nye regionsmedlemmer har sat sig til rette. .

De lægelige selskaber og patientforeningerne anbefaler konkret at indføre behandlingsmodellen shared care, for at sikre en bedre, hurtigere og mere effektiv behandling af patienter med ikke-psykotiske lidelser.

Af Anders Fink-Jensen formand for Dansk Psykiatrisk Selskab, Roar Maagaard formand for Dansk Selskab for Almen Medicin og Christian Nyholm formand for fællesorganisationen ODA. 

 

På tide med samarbejde og flere behandlere

500.000 danskere som lider af depression, OCD eller angst kan med en ny behandlingsmodel blive hjulpet til bedre behandling og undgå at blive kastebold mellem forskellige behandlere. Modellen kaldes shared care og fokuserer på øget samarbejde mellem psykiatrien og den praktiserende læge. ODA kræver at modellen flyttes fra tegnebræt til virkelighed.

 

Psykiatriske patientforeninger jubler

 

Psykiatriske patientforeninger jubler over nyt udspil fra Danske Regioner –

men frygter endnu en tur i syltekrukken!

Paraplyorganisation ODA, der repræsenterer OCD-foreningen, DepressionsForeningen og Angstforeningen, er begejstrede for Danske Regioners nye debatoplæg om psykisk sygdom og arbejdsmarked. Men organisationen frygter, at de gode intentioner også denne gang skrinlægges, før vi når hen til udbetalingsskranken.

 

7 skridt i den rigtige retning!

Danske Regioner offentliggjorde i dag et debatoplæg om psykisk syge og arbejdsmarked. Oplægget præsenterer syv gode forslag til en forbedret indsats overfor patienter med ikke-psykotiske patienter, dvs. depressions-, angst- og OCD-ramte mf. En patientgruppe der ellers har været overset i en årrække.

 

Oplægget rummer forslag om øget adgang til psykologhjælp, oprettelse og udbygning af specialklinikker og kompetencecentre samt en styrkelse af opsporingen, diagnosticeringen og behandlingen af sygdommene.

Gennemført vil det betyde en afgørende forbedring for de psykisk syge. Det vil sikre patienterne en tidligere og bedre behandling og dermed også forbedre mulighederne for, at patienterne kan komme tilbage til ”livet”, herunder arbejdslivet. Det vil gavne såvel patienter som samfund.   

 

Enestående sammenhold i psykiatrien

Regionernes oplæg er udarbejdet i samarbejde med Dansk Psykologforening, Dansk Psykiatrisk Selskab samt Danske Psykiatere og Børne-ungdomspsykiateres Organisation. Samtidig flugter det godt med anbefalingerne i visionsoplægget ”10 til 5”, som ODA-foreningerne lancerede i sommeren 2007. Der er således bred og unik enighed blandt områdets aktører. Vi mangler blot at se handling.

 

Lad os ikke ende i syltekrukken – endnu engang

Danske Regioner har opgjort regningen for deres syv anbefalinger til 100 millioner, men også vist, at der er endnu flere penge at spare ved at sikre patienterne hurtigere behandling, så de kan fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Pengene må falde nu. Folketinget og Danske Regioner må i fællesskab få sat skub i implementeringen af oplæggets anbefalinger gennem en ny fælles aftale, der sikrer området de nødvendige midler. Lad os ikke igen ende i syltekrukken.

For yderligere information

Kasper Tingkær, Sekretariatsleder i ODA

26203419

Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

   

ODA klar til at tage kampen op

image En ny Æra er begyndt. Eftersommer ferien skal politikerne ikke forvente et øjebliks ro nu skal behandlingen af ikke psykotiske patienter oppriorites. 

For yderligere information

Kasper Tingkær, Sekretariatsleder i ODA

26203419, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

 

 

 

ODA: Regionernes forslag til psykiatriplan kalder på penge og snarlig handling

 

ODA: Regionernes forslag til psykiatriplan kalder på penge og snarlig handling.

Patienterne glæder sig over regionerne nye offensiv i kampen for bedre forhold for psykisk syge. Og samtidig noterer vi os Sundhedsministerens opbakning til planen og lovning på, at området vil få tildelt de nødvendige midler.

 

Danske Regioners initiativ om en samlet plan for psykiatri er et stort skridt i den rigtige retning på psykiatriområdet. Særligt positivt er det, at der nu også fokuseres på den kæmpe store patientgruppe af OCD-, angst- og depressionsramte. Men det er afgørende, at regeringen omsætter løfter til handling og bakker op med massive investeringer, mener Paraplyorganisationen ODA – der repræsenterer Depressionsforeningen, Angstforeningen og OCD-foreningen.

 

- Det er en flot samling af forslag og anbefalinger, der – hvis de blev gennemført - ville betyde en væsentlig forbedring af forholdene for ikke-psykotiske psykisk syge. Længe har patienter, pårørende, forskere og behandlere fremført mange af de samme tanker, men i ODA glæder vi os over, at Danske Regioner nu kan tælles med i ”alliancen”, siger Marianne Ipsen, formand for ODA.

 

- Vi glæder os også over, at Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen nu også ønsker at prioritere området. Selv om vi før har set gode ord og intentioner fordufte, når pengene skulle fordeles, vælger vi denne gang at tro på de nye politiske vinde.

 

ODA mener, at Danske Regioners forslag og anbefalinger vil betyde, at patienterne vil få bedre adgang til den fagligt anbefalede behandling. At patienterne ikke kun må ”nøjes” med medicin, i tilfælde hvor f.eks. psykologbehandling er mere relevant. 

 

Det ville betyde, at flere patienter ville blive opdaget og behandlet ret og rettidigt. At de vil få den hurtigere, og på et tidspunkt, hvor det er muligt at fastholde dem i deres normale liv og hverdag.

 

Og det vil betyde, at psykiske sygdomme vil nærme sig en ligestilling med de fysiske sygdomme. Det er et kraftigt signal om at psykiske sygdomme skal tages alvorligt. Samt at man som psykisk syg ikke længere skal betragte sig som andenrangspatient.

 

I 2007 udarbejdede vi i ODA f.eks. visionsprogrammet ”10 til 5”, der anbefaler shared care, kompetence- og specialklinikker, adgang til psykologbehandling, efteruddannelse og mere forskning. Men det gør bestemt ikke noget at forslagene bliver gentaget og forhåbentlig også mere udbredt. Det er på høje tid, at der bliver handlet. 

 

For yderligere information

Kasper Tingkær, Sekretariatsleder i ODA

26203419, Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.

   

Side 7 af 7

Om ODA

ODA - Fællesorganisationen for OCD-, Depressions- og Angstforeningerne. ODA arbejder for at forbedre forholdene for patienter og pårørende med ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme.

Login Form