OCD-foreningen åbner cafe i samarbejde med DepressionsForeningen
Skrevet af Kasper Mandag, 28. september 2009 10:26
Mennesker med depression, angst og OCD, har brug for et sted, hvor de kan mødes med andre i samme situation.
Et sted hvor der er ro og mennesker, der forstår. Besøgende i Café Blom, vil have mulighed for at styrke de sociale relationer og deltage i aktiviteter, på tidspunkter på dagen, hvor det ellers er svært at få tiden til at gå. DepressionsForeningen og OCD-foreningen er derfor utrolig glade for, at projektet endelig bliver søsat.
Åbent to hverdage i ugen
Caféen vil fremover have åbent hver mandag og onsdag fra kl.12.00 til kl. 16.00 i
OCD-foreningens lokaler i Julius Bloms Gade 17, kld.tv, 2200 København N.
Om ODA
ODA - Fællesorganisationen for OCD-, Depressions- og Angstforeningerne. ODA arbejder for at forbedre forholdene for patienter og pårørende med ikke-psykotiske psykiatriske sygdomme.