Efterårets arrangementer i DepressionsForeningen
Skrevet af Kristine Onsdag, 10. november 2010 11:37
Vink med en vognstang - Næstved
For rigtig mange af os er kroppens små signaler ikke nok til, at vi stopper op. Og pludselig er det for sent, og vi ender i stedet for som ”udbrændt”, ”gået ned med stress” eller ”depressiv”. Stress er den hyppigst forekommende faktor til depression. Faktisk vil hver 10. dansker få en svær depression i løbet af livet og endnu flere vil blive ramt af lidelsen i lettere form - og tallet er stigende.
Aftenens foredragsholder er Inge Madsen, som selv har prøvet at være syg af depression. Inge har nu viet sit arbejdsliv til at hjælpe andre til at komme ud af depression, stress og udbrændthed via sin bog, kurser og coaching.
Tid: Torsdag d. 25. nov. 2010 kl. 19.00 - 20.30
Sted: Salen på Næstved Hovedbibliotek, Kvægtorvet 4-6, 4700 Næstved
70 pladser - gratis entré, tilmelding ikke nødvendig, men kom i god tid.
Tilbage på job efter depression eller anden psykisk lidelse - Svendborg
Der vil være foredrag i samarbejde med IF Sydfyn (Idræt for psykisk sårbare). ”
Tilbage på job efter depression eller anden psykisk lidelse". Hør tre personlige historier fra mennesker der er tilbage på job efter en psykisk lidelse.
Tid: Torsdag, 25. november 2010, 19:00 - 20:30
Sted: Holbølls Minde Centret, Skovbrynet 1C, 5700 Svendborg
Arrangementet er gratis. Tilmelding: På mobil 31 95 10 53 eller
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
- på grund af kaffe og kage.
Kan man løbe fra en depression? (Vanløse)
Det spørgsmål forsøger læge Jesper Krogh at svare på.
Jesper Krogh er projektansvarlig for Demo2-studiet ved Bispebjerg Hospital, der forsøger at kortlægge motions effekt på depression.
Tid: Mandag, 6. december 2010, 19:00 - 20:00
Sted: Festsalen, Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1.sal
Tilmelding ikke nødvendig, pris 20,- kr.
Modstandskraft og selvværd - psykisk medicin mod depression (Vanløse)
Foredrag ved kognitiv psykolog Lennart Holm
Lennart Holm er uddannet psykolog fra Københavns Universitet med over 35 års erfaring indenfor kognitiv terapi.
Lennart Holm er desuden medlem af DepressionsForeningens ekspertpanel og han besvarer spørgsmål fra brugere på www.depnet.dk:
Tid: Mandag,13. december 2010, 19:00 - 21:00
Sted: Kulturstationen Vanløse, Frode Jakobsens Plads 4, 1. sal, 2720 Vanløse
Tilmelding ikke nødvendig, pris 20,- kr.