Aktuelt i medlemsforeingerne

Depressionsforeningen lancerede mandag 5 bud til en bedre opsporing og diagnosticering af depression og bipolar lidelse. Nedenfor kan du læse lidt om hvorfor vi gør det og hvad vi vil gøre! 

Diagnose søges

Hver 6. dansker bliver ramt af depression - desværre finder vi  kun hver anden. Dagligt forsømmer vi dermed at hjælpe, behandle og støtte tusinder af danskere. Der er tale om mennesker som uden den rette hjælp og behandling risikere alt fra deres job, familie, omgangskreds - ja nogle endda livet. 

DepressionsForeningen har derfor udarbejdet 5 konkrete tiltag, der kan sikre at flere depressions- og bipolarramte bliver fundet og hjulpet:

De 5 diagnostiske bud

1. Flere nationale oplysningskampagner

Der er behov for mere viden og større opmærksomhed på depression og bipolar lidelse i befolkningen.  Der brug for oplysning om sygdommenes omfang, at den kan behandles, samt om hvordan man skal forholde sig, hvis man har mistanke om, at man selv eller en pårørende er på vej mod en depression.

Depression rammer hver 6. dansker, hvorfor  alle danskere burde kende til symptomerne og vide, hvordan man skal forholde sig. Desværre er sygdommene stadig tabuiseret.  Myter og uvidenhed om hvem sygdommene kan ramme og om mulighederne for behandling eksisterer stadig i bedste velgående. Berøringsangsten blandt både patienter og pårørende er stor og forhindrer eller forsinker rigtig mange syge i at komme tids nok i behandling.

2. Systematisk opsporing i hverdagen

Der er behov for en mere systematisk håndtering af psykisk sygdom på arbejdspladsen, på jobcentre, på uddannelsessteder og i hjemmeplejen. Tillidsfolk, chefer, sagsbehandlere, studievejledere, hjemmehjælpere og andre relevante gruppe skal klædes bedre på til at kunne "spotte" og håndtere en depressionsramt.

Det er ikke kun et personligt eller familiemæssigt anliggende, når et menneske bliver ramt af en depression eller en bipolar lidelse. Det er også et anliggende for arbejdspladsen, uddannelsesstedet eller for kommunen. Viden om sygdommene og evnen til at håndtere de syge er generelt alt for ringe. Og det er selv om konsekvenserne - også de økonomiske - er enorme for den syge og for samfundet.  Depression er blandt de hyppigste årsager til langtidssygemeldinger, førtidspension og til at unge dropper deres uddannelse. Depression og bipolar lidelse anslås at koste samfundet 20 mia. årligt.  

3. Screening af risikogrupper - på de somatiske hospitalsafdelinger

De somatiske hospitals afdelinger må blive bedre til at screene patienterne for depressioner. Det gælder særligt på afdelinger med alvorlige og kroniske sygdomme, hvor patienternes risiko for depressioner er stærkt forøget.

Selv om patienter med f.eks. kræft, diabetes og hjertekar-sygdomme har en stærkt forøget risiko for at udvikle en depression og selv om patienterne er i tæt kontakt med kompetente læger og sygeplejersker, så blive mange depressioner overset på disse afdelinger. De somatiske sygdomme og symptomer overskygger de depressive symptomer.

4. Ny organisering i almen praksis

Der skal indføres shared care - delt omsorg - i almen praksis. Det vil sige, at der bliver tilknyttet en specialuddannet praksisrådgiver, f.eks. en sygeplejerske med stor erfaring fra psykiatrien samt at den praktiserende læge sikres obligatorisk supervision hos psykiatrien.

Depression og bipolar lidelse er ikke altid lige til at "spotte". Symptomerne varierer meget fra fysiske smerter til tydelige tegn på lavt selvværd. Samtidig forsøger mange patienter at skjule deres symptomer over for lægen. Og vi ved, at rigtig mange læger er usikre på diagnosticeringen af depression og bipolar lidelser. Hvornår er det stress eller livskriser, og hvornår er det depression? Og hvornår er det en bipolar lidelse og hvornår "kun" en depression? De praktiserende læger mangler tid, redskaber og mere viden om depression, hvis flere patienter skal findes.  

5. Bedre diagnostiske instrumenter

Der er behov for flere midler til forskning i diagnostik af depression og bipolar lidelse. Danske forskere er med fremme i det internationale forskerfelt, men der er brug for en forstærket og fokuseret indsats på det diagnostiske område i Danmark.

Der er mange gode grunde til, at der er behov for forskning i diagnostik af depression og bipolar lidelse. Den gældende diagnostiske metode er under pres og har en indbygget usikkerhed som følge af de kliniske vurderinger. Blandt andet bør der forskes mere i biomarkører og andre nye diagnostiske redskaber.